MÆND OG SYGDOM

FOKUS: Mandesygdomme:

 

Mænd halter bagud, når det gælder sundhed og rettidig behandling af sygdomme. De overser symptomer på sygdom, eller slår symptomerne hen som almindeligheder. Det betyder, at mænd kommer for sent til lægen. Og hvis de kommer til læge, er det ofte en hustru, kæreste, mor eller datter, der har trukket dem af sted....

 

Hvordan står det til for mænd og deres helbred?

 

» Selskab for mænds sundhed, hvis formål er at forbedre mænds sundhed, har lavet en lang række » undersøgelser om mænd og sundhed. De viser blandt andet, at mænd har stort set alle sygdomme hyppigere end kvinder. Det gælder kræftsygdomme (fx » lungekræft, » tarmkræft), hjertesygdomme (» blodprop i hjertet, » hjerterytmeforstyrrelser, » forhøjet blodtryk) og diabetes (» Type 1 og » type 2). Og mænd har større dødelighed end kvinder af stort set alle disse sygdomme.

 

Som nævnt ovenfor rammes mænd typisk af de store folkesygdomme, men derudover findes en række sygdomme, som kun rammer mænd, og som deres hustruer, kærester, mødre og døtre måske derfor ikke er så opmærksomme på. Vi har samlet nogle af dem her:

 

Sexualitet og udseende:

 

Rejsningsbesvær

Der kan være mange grunde til rejsningsbesvær, og mange af dem kan behandles. Så hvis du gentagne gange oplever at have problemer med rejsningen, så kontakt din læge. Læs mere om » rejsningsproblemer og behandling. rejsningsbesvær: klik her http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Impotens%202007.aspx

 

 

Hårtab:

 

At du bliver mere tyndhåret med alderen, er almindeligt kendt, men nogle mænd taber håret meget tidligt eller meget voldsomt, og så kan der være grund til at søge hjælp. Læs om » hårtab (alopeci).

Hårtab læs her https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/symptomer-og-tegn/haartab/

 

Sygdomme i blærehalskirtlen (prostata):

 

 

Blærehalskirtlen (prostata) er ca. 2 cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære, og urinrøret løber igennem den på vej fra blæren mod penis. Har du vandladningsbesvær, kan det være et symptom på en sygdom i blærehalskirtlen. Vandladningsbesværet kan fx være hyppig vandladning, svie ved vandladning, besvær med at komme af med vandet eller blod i urinen. Læs mere om de forskellige sygdomme i blærehalskirtlen:

 

Sygdomme i testikler og bitestikler:

 

 

Bitestikelbetændelse:

 

Bitestiklerne er placeret lige oven over testiklerne i pungen. Betændelse i bitestiklerne er hos yngre mænd ofte en følgesygdom til kønssygdommene » klamydia eller » gonoré. Hos mænd over 35 år skyldes sygdommen oftest de samme bakterier, som er årsag til » blærebetændelse. Symptomer er hævelse og rødme af testiklerne evt. også med udflåd fra penis. Betændelsen skal behandles med antibiotika. Læs om » bitestikelbetændelse.

 

Testikelkræft:

 

Typiske symptomer på kræft i testiklerne er, at du mærker hævelse eller en knude i den ene testikel. Ofte mærkes samtidig hævelse af brystvævet. Behandling af testikelkræft er meget effektiv. 95% af patienterne bliver helbredt, også selvom sygdommen skulle have bredt sig. Læs mere om » testikelkræft.