Rygning og sygdom
Opdateret 12. maj 2014
Det er dokumenteret, at rygning øger risikoen for en række sygdomme, så som:
Kræft:
Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er bedst belyst. Lungekræft var en af de første sygdomme, hvor man fandt sammenhængen mellem rygning og sygdom. Selvom der også er andre årsager til lungekræft end tobaksrygning, afspejler den verdensomspændende epidemi i lungekræft i det 20. århundrede først og fremmest cigaretrygning.
Tobaksrøg indeholder en lang række kræftfremkaldende stoffer og forårsager kræft i øvre luftveje, herunder næse- og mundhule, strube og lunger, i spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lever, nyre, nyrebækken og blære, livmoderhals samt myeloid leukæmi.
Der er meget ringe overlevelse ved lungekræft, så antallet af lungekræftdødsfald svarer næsten til antallet af lungekræfttilfælde.
I Danmark ses cirka 3000 årlige dødsfald af rygerelateret lungekræft.
I Danmark ses cirka 1500 årlige rygerelaterede dødsfald på grund af andre kræftformer end lungekræft.
Rygning forårsager cirka 85 procent af lungekræfttilfældene i Danmark.
Den generelle kræftrisiko er forhøjet op til tre gange for rygere i forhold til ikke-rygere, men for lungekræft er risikoen væsentlig større (mindst ti gange større).
Alle typer af lungekræft er associeret med rygning.
Kræftrisikoen stiger i forhold til omfanget af tobaksrygning både i forhold til mængde og varighed.
Kræftrisikoen falder gradvist hos mennesker, der holder op med at ryge, men aldrig helt til niveauet for aldrig-rygere.
Riskoen for lungekræft er ikke faldet, selvom cigaretterne tilsættes mindre tjære og nikotin end tidligere. Der er kun set ændringer i hvilke lungecancerformer, der er mest udbredt. Dette kan muligvis forklares med den ændrede sammensætning i cigaretterne.
Hjerte-kar-sygdomme:
Hjerte-kar-sygdomme består af åreforkalkning og blodprop i hjertet, kredsløbsbesvær i benene, hjerneblødninger og blodprop i hjernen (apopleksi).
Rygning er en markant årsag til det høje antal hjerte-kar-sygdomme i Danmark.
Hvert år dør op mod 6000 danskere af rygerelaterede hjerte-kar-sygdomme.
Rygning øger tendensen til at danne blodpropper.
Risikoen for blodprop i hjertet er fordoblet allerede ved et dagligt forbrug på tre til fem cigaretter for kvinder og seks cigaretter dagligt for mænd.
Risikoen for blodprop i hjertet er tre til fem gange højere hos en mand, der ryger 20 cigaretter om dagen i forhold til en ikke-ryger.
Selv et lille tobaksforbrug har betydning for hjerte-kar-sygdomme.
Omkring halvdelen af de, der får en blodprop i hjertet, stopper med at ryge i forbindelse med deres sygdom.
De, der stopper med at ryge i forbindelse med en blodprop i hjertet, har markant lavere risiko for fornyet blodprop og for tidlig død end dem, der fortsætter med at ryge.
Slagtilfælde:
Apopleksi (slagtilfælde) er en fælles betegnelse for både blodprop i hjernen og blødning i hjernevævet, da symptomerne stort set er ens. Blodprop i hjernen er det hyppigste (85-90 procent), men hjerneblødninger er ofte mere alvorlig.
Følgerne efter apopleksi kan være halvsidig lammelse eller kraftnedsættelse og taleforstyrrelser. I mange tilfælde aftager symptomerne efter nogen tid, og nogle patienter undgår senfølger. 30 procent dør inden for et år efter apopleksien.
Tobaksrygning er udover forhøjet blodtryk den væsentligste årsag til apopleksi.
Tobaksrygning øger risikoen for apopleksi med op mod tre gange.
Andelen af apopleksier, som skyldes tobaksrygning, er 15 - 35 procent.
Risikoen er dosisafhængig og hos storrygere (mere end 20 cigaretter dagligt) er risikoen øget næsten seks gange.
Tobaksrygning øger ikke blot risikoen for apopleksi, men øger også risikoen for at apopleksien får dødelig udgang.
Den rygerelaterede risiko for apopleksi er især forhøjet blandt mennesker under 65 år.
Risikoen for apopleksi falder gradvist over fem til 15 år ved rygeophør og nærmer sig risikoen for aldrig-rygere.
KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom:
Rygning forårsager en kronisk inflammatorisk reaktion i luftvejene. Rygere har derfor en kronisk betændelsestilstand i deres lunger. Hos den disponerede ryger falder lungefunktionen betydelig hurtigere end det normale aldersbetingede fald og fører dermed til KOL.
Aldrig-rygere har så stor reservekapacitet i lungerne, at det aldersbetingede tab er uden betydning. For disponerede rygere fører det accelererede tab af lungefunktion til invaliderende sygdom, når lungefunktionen når ned på 30 % af udgangsværdien (målt ved FEV, Forced expiratory Vitalkapacity, som er den mængde luft man kan puste ud på det første sekund ved maximal udånding).
Åndenød ved anstrengelse er kardinalsymptomet ved KOL og er det symptom, der er mest invaliderende for patienterne.
Alle guidelines fremhæver cigaretrygning som den dominerende risikofaktor for udvikling af KOL.
KOL er en kronisk, progredierende (fremadskridende) sygdom, som kan føre til talrige indlæggelser gennem livet.
Rygning forårsager på nuværende omkring 85 procent af KOL-tilfældene i Danmark.
Det skønnes at 300-400.000 danskere har KOL.
Cirka 150.000 danskere har klinisk betydende sygdom.
Op mod 60.000 mennesker har svær eller meget svær KOL.
Der er hvert år cirka 23.000 indlæggelser med KOL på danske sygehuse.
Der dør årligt omkring 3.600 af sygdommen.
Dødeligheden under indlæggelse med forværring i sygdommen er meget høj; således dør cirka 10 procent under indlæggelse og 1/3 af patienterne dør inden for 1 år efter en indlæggelse.
Den uden sammenligning mest betydningsfulde intervention for personer med KOL er rygeophør.
Rygeophør er den eneste intervention, der kan forebygge et fortsat accelereret fald i lungefunktion.
Selv ved svær KOL, hvor den lungefunktionsmæssige gevinst af rygeophør er mindre udtalt, kan rygeophør medføre en reduktion i KOL-relateret død.
Rygestop medfører en markant forbedring i helbredsrelateret livskvalitet.
Data tyder på, at op til 35 - 50 % af daglig-rygerne udvikler KOL i en eller anden form.
Øjensygdomme:
Rygning kan ødelægge synet. Vi ved, at rygere har en langt højere risiko for at få øjensygdommen våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration) end ikke-rygere. Sygdommen skyldes ophobning af affaldsstoffer fra stofskiftet i øjets nethinde. Dette fører til indvækst af nye blodkar, som ødelægger nethinden.
Resultatet er, at man mister det skarpe syn. Når synet er gået tabt, er tilstanden irreversibel, hvilket betyder, at der ikke findes mulighed for at behandle, så synet genvindes.
Udsættelsen for passiv rygning medfører en næsten lige så stor risiko for våd AMD som aktiv rygning.